Til kommuner

Støt Drivers Club og få mulighed for, at unge fra jeres kommune kan deltage gratis.

Når kampagner ikke hjælper

Drivers Club tilbyder noget, som ikke findes andre steder i landet, nemlig en holdningsbearbejdende køreundervisning som har til formål at gøre vores unge til gode bilister, der ikke bliver dræbt, kvæstet eller dræber andre i trafikken.

Klubben udfører et vigtigt arbejde blandt en gruppe unge, som anses for ikke at være særlige modtagelige over for almindelige kampagner. Og det er gratis for de unge at være medlem i klubben, da vi har sørget for finansieringen gennem de deltagende kommuner.

Klubben er for alle unge fra 17-25 år. 

Drivers Club har base på FDM Sjællandsringen, men rekruttering af medlemmer foregår i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Drivers Club kan ikke hvile økonomisk i sig selv, da der årligt er ca. 150.000 kr. i udgifter. Dette beløb anses for at være en lille investering, når det holdes op mod de menneskelige og økonomiske konsekvenser, der er efter et færdselsuheld.

Vi beder derfor kommuner om at bidrage med kr. 10.000,- pr. år til afholdelse af driftsudgifterne i klubben og en mindre opsparing til rekrutteringsevents.

Til gengæld får I som kommune mulighed for mere målrettet at promovere tilbuddet til de unge via bl.a. sociale medier og klubbens hjemmeside. Det nærmere indhold aftales med jeres kommunikationsafdeling.

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte projektleder Christina Buch, christinab@roskilde.dk

Støttes af:

  • Københavns Kommune
  • Lejre Kommune
  • Ringsted Kommune
  • Rudersdal Kommune
  • Slagelse Kommune
  • Vordingborg Kommune
  • Roskilde Kommune
  • Helsingør Kommune
  • Solrød Kommune
  • Vestegnens Trafiksikkerhedsråd (Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner og Københavns Vestegns Politi)