You are here

Drivers Club

Drivers Club er en køreteknisk klub der henvender sig til unge mellem 18 og 25 år, som ønsker at forbedre deres køretekniske evner under sikre forhold.

Klubben er rettet mod netop denne gruppe af unge mennesker, da vi desværre er overrepræsenterede i statistikken over dræbte og tilskadekomne i trafikken.

For at undgå at blive en del af den statistik vil vi forbedre vores køretekniske evner. Dette gøres igennem øvelser på FDM Sjællandsringen, med instruktion fra professionelle instruktører. De vil guide dig igennem øvelser, hvor du lærer dine egne og ikke mindst din bils grænser at kende.

Er du interesseret, har du brug for at lære dine og din bils grænser at kende, at få racet af og samtidig lære noget? Alt dette kan lade sig gøre gratis, hvis du bor i Roskilde Kommune.

Der er 5 køretekniske kurser pr. år på FDM Sjællandsringen. Læs mere om kurserne og se priser

Få mere at vide

  • Hvad er Drivers Club?

    Klubben henvender sig til bilister i aldersgruppen 18 - 24 år. Som klub har vi valgt at koncentrere os specielt om denne aldersgruppe, da de 18 - 24 årige, statistisk set, står for den største del af dødsfald og ulykker i trafikken.

    Årsagerne til disse ulykker er mange, som f.eks.:

    • Overdreven selvvurdering
    • Fejl på bilen, f.eks. for lavt dæktryk
    • Manglende erfaring i trafikken
    • Kørsel i mørke
    • Spirituskørsel
    • For høj hastighed

    Vi vil som klub gøre op med disse påstande og vise, at denne aldersgruppe også kan færdes i trafikken uden ulykker.

    Dette sker igennem 5 årlige kurser på FDM Sjællandsringen med udfordrende køretekniske øvelser.

    Arrangementer

    På de 5 årlige køretekniske kurser vil vi bl.a. lave disse øvelser:

    Tør langbane:

    For- og baglæns slalom, brems-undvig, dobbeltundvige og parallelbremsning.

    Glat langbane:

    Nedbremsning med forskellige hastigheder, brems-undvig, bremsning på uens friktion og dobbeltundvige.

    Glat kurve:

    Ideallinjekørsel og for- og baghjulsudskridning.

    Glatbanebakke:

    Ideallinjekørsel, for- og baghjulsudskridning og igangsætning på glat bakke.

    Udover de enkelte øvelser afholder vi af og til tidsprøver, hvor vi inddrager de forskellige indøvede manører. Her skal du som deltager selv tage beslutninger og dermed også ansvaret for hvilken hastighed tidsprøven gennemføres med, uden at det går ud over tiden og sikkerheden. På denne måde lærer man sig selv og ikke mindst sin bil bedre at kende.

    I løbet af året vil der yderligere være mulighed for at deltage som hjælpere til Drivers Event og Sportscar Event.

    Begge arrangementer er for folk med benzin i blodet, hvilket også er meget af det Drivers Club drejer sig om. At mødes med jævnaldrene og få snakket om de biler vi alle går op i og har interesse for, høre på erfaringer og ikke mindst have en sjov dag, hvor man ikke kan undgå at lære noget på samme tid.

Senest opdateret

02.09.2016